Mad
Er dét med at spise en udfordring for dig, kan du få hjælp her. Find lækre opskrifter og tips fra medpatienter.
Synke-udfordringer som en senfølge
Klinisk diætist Gitte Ploug Balling, fra Center for Kræft og Sundhed København, holdt følgende indlæg 21. marts 2024 om de tidlige og de meget sene udfordringer med at spise/synke.
Tips fra medpatienter
I Netværket for hals- og mundhulekræft snakker vi om de problemer, de fleste af os har fået med at spise, som følge af vores behandling. Vi har samlet nogle gode råd til dig:
- Undgå stærk mad, - særligt med chili
- Drik rigeligt til maden, og suppler evt. hver mundfuld med lidt vand
- Drikkevarer, der er syrlige eller indeholder alkohol, kan fortyndes med vand
- Morgenmad og mellemmåltider kan f.eks. være grød, A38, bananer, blødkogte æg og brød med smør, ost og marmelade
- Hvis hvidt brød klistrer fast i ganen, kan du prøve at riste det lidt
- Sovs og fromage frais kan bruges til at "pakke maden ind", så det bliver lettere at synke
- Grøntsager og andre hårde produkter kan med fordel koges og/eller blendes
- Polenta er smagsneutralt og nemt at spise. Det kan bruges i stedet for ris, kartofler, pasta, couscous m.m.
Opskrifter
Her kan du finde lækre opskrifter, der er gode for dig med tygge- og synkeproblemer.